Ordklasser

Fortrolighed med ordklasserne er en sproglig nødvendighed. Hvis du ikke er i stand til at skelne de forskellige ordklasser fra hinanden og dermed bestemme, hvilken ordklasse sætningens enkelte ord tilhører, ser det sort ud rent sprogligt. De enkelte ord udgør sætningens byggesten, og hver enkelt ordklasse varetager en bestemt rolle i sætningen. Hvis du misforstår denne rollefordeling, kan det medføre alvorlige sproglige problemer. Du vil desuden have meget svært ved at forstå, hvorfor du laver sproglige fejl, og det vil derfor være uhyre vanskeligt at komme disse problemer til livs. Du skal have styr på ordklasserne, hvis du vil tale og skrive ordentligt. Hvis du har problemer på dette grundlæggende niveau og ikke har forståelse for de enkelte ordklassers sproglige funktion, vil dit sprog sandsynligvis være mangelfuldt.

Der er 11 ordklasser:

substantiv
artikel
adjektiv
pronomen
numerale
verbum
adverbium
præposition
konjunktion
interjektion
onomatopoietikon.

Antallet af ordklasser kan diskuteres. Nogle sprogfolk betragter ikke onomatopoietika som en selvstændig ordklasse, men derimod som en kategori under interjektionerne. Andre sprogfolk insisterer på at anvende en selvstændig ordklasse under navnet tiltaleord, men stort set alle ord, som kan siges at tilhøre denne ordklasse, tilhører i princippet andre ordklasser (pronomen og substantiv).

I visse tilfælde kan det være vanskeligt at afgøre, hvilken ordklasse enkelte ord tilhører. Er ordet rengjort i sætningen Hun satte sig på et rengjort toiletsæde et verbum eller et adjektiv? Er ordet høfligt i sætningen Han takkede høfligt for klapsalverne et adjektiv eller et adverbium? I begge tilfælde kan man argumentere for, at begge muligheder er rigtige. Der er dog ingen tvivl om, at rengjort fungerer som et adjektiv i sætningen, og at høfligt i dette tilfælde har en adverbiel funktion.

De fleste ordklasser indeholder en række væsentlige underkategorier og former, som det er nyttigt at stifte bekendtskab med, da den sproglige og grammatiske indsigt med stor sandsynlighed vil vokse i takt med et øget kendskab til disse kategorier. Det er nødvendigt at beherske et omfattende grammatisk vokabularium for at være i stand til at håndtere og videreudvikle denne sproglige indsigt på en præcis måde.

(1) Substantiv

appellativbil, binde-s, dansk, dobbeltkonsonant, e-mail-adresse, filosofi, firehjulstrækker, hest, mobiltelefonnummer, mælk, orddelingsfejl, parkanlæg, sammensætning, science fiction-film, sennepsfrø, smør, smørklat, tivolidirektør, T-shirt, væg til væg-tæppe, 8.-klasse, 3. g’er etc.

propriumAnna, Den Sorte Diamant, Facebook, Folketinget, Gasolin’, Henrik Andersen, Honda, Livsens Ondskab, Mars, Mogens, Mutti, Odense, Roskilde Festival, Sjælland, Statsministeriet, Tyskland etc.

(2) Artikel

bestemt artikelden, det, de, -(e)n, -(e)t, -(e)ne

ubestemt artikelen, et

(3) Adjektiv

barsk, billig, blå, dum, fin, fornem, få, gammel, gemen, glad, hysterisk, højlydt, kvindelig, lummer, lækker, nostalgisk, omhyggelig, sikker, stor, sur, typisk, ung etc.

(4) Pronomen

personligt pronomenjeg, mig, du, dig, han, ham, hans, hun, hende, hendes, den, dens, det, dets, vi, os, vores, I, jer, jeres, de, dem, deres, De, Dem, Deres

tiltalepronomendu, I, De

possessivt pronomenmin, mit, mine, din, dit, dine, vor, vort, vore, (hans), (hendes), (dens), (dets), (jeres), (deres), (Deres)

refleksivt pronomensig, sin, sit, sine, (mig), (dig), (os), (jer)

reciprokt pronomenhinanden, hverandre

interrogativt pronomenhvem, hvad, hvis, hvilken, hvilket, hvilke (i spørgesætning)

relativt pronomenhvem, hvad, hvis, hvilken, hvilket, hvilke (i relativsætning)

demonstrativt pronomendenne, dette, disse, den, det, de, (hin)

indefinit pronomenal, alle, alle sammen, alt, alting, andre, enhver, hver, ingen, ingenting, intet, man (en), nogen, noget, nogle (selvstændigt pronomen)

kvantitativt pronomenal, alle, alt, begge, enhver, ethvert, flere, få, hel, hele, helt, hver, hvert ingen, lidt, mange, mere, meget, nogen, noget, nogle (attributivt pronomen)

relationelt pronomenanden, andet, andre, egen, ene, eneste, samme, somme, selve, sådan, sådanne, sådant, ligesådan, vis, visse, vist etc. (oftest attributivt pronomen)

Obs.: Underkategorierne kvantitativt pronomen og relationelt pronomen indgår ikke i Dansk Sprognævns anbefalede sproglige betegnelser i forbindelse med ordklassen pronomen. Pronomenerne i disse to kategorier kan ofte betragtes som adjektiver og adverbier.

(5) Numerale

kardinaltal1, 2, 3, 84, 117 etc.

ordinaltal1., 2., 3., 84., 117. etc.

(6) Verbum

hjælpeverbumblive, få, have, være

modalverbumburde, gide, kunne, måtte, skulle, turde, ville

Bøjningsformer:

finit form (præsens, præteritum, imperativ)

infinit form (infinitiv, præsens participium, præteritum participium)

imperativarbejd, spis, sov

infinitiv (at-infinitiv, nul-infinitiv) – (at) arbejde, (at) spise, (at) sove

præsensarbejder, spiser, sover

præteritumarbejdede, spiste, sov

præsens participiumarbejdende, spisende, sovende

præteritum participiumarbejdet, spist, sovet

perfektumhar arbejdet, har spist, har sovet

pluskvamperfektumhavde arbejdet, havde spist, havde sovet

passiv (s-passiv, blive-passiv) – arbejdes, arbejdedes, bliver/blev arbejdet

futurumvil/ville arbejde, vil/ville spise, vil/ville sove

gerundiumarbejden, spisen, soven

konjunktiv (optativ) – Hun længe leve!, Gud velsigne dig, Fanden tage den kat

(7) Adverbium

stedsadverbiumbag, bagefter, bagved, borte, der, derinde, deroppe, derovre, forude, heroppe, hjemme, hvor, indenfor, langvejs, midt, midtpå, nedenfor, nordpå, oppe, overfor, syd, tilbage, udenfor, undervejs etc.

retningsadverbiumbagfra, bagud, derop, derfra, derhenimod, dertil, forbi, fremad, hertil, herhen, hjem, hjemmefra, indenom, nedad, opover, tilbage, udad, vestfra, østover etc.

tidsadverbiumaldrig, atter, bestandig, da, dengang, derpå, endelig, igen, inden, længe, netop, nogensinde, nylig, når, ofte, omsider, pludselig, samtidig, senere, straks, tit, undertiden etc.

mådesadverbiumalene, direkte, hvordan, indirekte, omkuld, rettelig, tilfældigvis, sidelæns, tilfældigvis, tilfælles, tilovers, tilsammen, uforvarende, ugerne, underhånden, videre etc.

gradsadverbiumaldeles, for, forholdsvis, ganske, højst, langtfra, ligefrem, lovlig, næsten, overmåde, ret, særdeles, temmelig, uforholdsmæssig, uhyre, umådelig, vidt, virkelig etc.

attitudeadverbiumbeklageligvis, desværre, egentlig, endda, givetvis, glædeligvis, lykkeligvis, mon, muligvis, måske, naturligvis, nok, nødvendigvis, overhovedet, selvfølgelig, sikkert, simpelthen, snarere, tydeligvis, vistnok etc.

konnektionsadverbiumalligevel, altså, deraf, derfor, derimod, dermed, desuden, eksempelvis, end, enten, følgelig, heller, henholdsvis, hverken, hvorimod, især, ifølge, kun, lige, også, så, således, tilmed, tværtimod etc.

negationikke, ej, (ingenlunde), (næppe), (aldrig), (hverken) etc.

interrogativt adverbium(hvor), (hvordan), (hvorfra), (hvorfor), (hvornår) etc.

Ordklassen adverbium er en kompliceret affære. Ordklassen er i
princippet en skraldespandskategori, hvori man placerer de ord, som ikke
synes at passe ind i andre ordklasser. Det er meget vanskeligt at
inddele adverbierne i en række underkategorier, der fastsætter absolutte
grænser mellem hinanden. Jeg anvender de ni ovenstående kategorier, men mange sprogfolk opererer med færre. De to sidstnævnte kategorier, negation og interrogativt adverbium, indeholder mange adverbier, som ligeledes optræder i andre kategorier (eksemplerne i parentes spiller en sådan dobbeltrolle). Man kan f.eks. betragte adverbiet i sætningen Hvor bor hun? som et interrogativt stedsadverbium.

Obs.: Dansk Sprognævn anbefaler, at man blot bruger disse fem underkategorier i forbindelse med adverbier: rent adverbium, mådesadverbium, gradsadverbium, tidsadverbium og holdningsadverbium.

(8) Præposition

ad, af, angående, efter, for, forbi, foruden, forudsat, grundet, hos, i, ifølge, imellem, inden, indtil, inklusive, kontra, langs, med, mellem, nær, om, omkring, over, på, siden, til, trods, uagtet, uanset, under, ved, vedrørende, versus
etc.

(9) Konjunktion

sideordningskonjunktioneller, men, og

underordningskonjunktionat, dengang, desto, efter, end, fordi, fra, før, hvis, hvorvidt, idet, imens, indtil, jamen, ligesom, medmindre, mens, når, selvom, siden, som, som om, straks, såfremt, såsom, uagtet, uden etc.

samordningskonjunktionfor (thi), så

(10) Interjektion

aha, ak, bravo, dav, godmorgen, godnat, ha, hallo, halløjsa, hej, hep, hov, hovsa, hurra, ih, ja, jøsses, nej, ohøj, okay, prosit, så, til lykke, uf, værsgo, åh
etc.

(11) Onomatopoietikon

bang, ding-dong, fut, klask, knirk, mjav, muh, mæh, pip, pling, slam, splat, vov, øf
etc.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *