Fortrolighed med ordklasserne er en sproglig nødvendighed. Hvis du ikke er i stand til at skelne de forskellige ordklasser fra hinanden og dermed bestemme, hvilken ordklasse sætningens enkelte ord tilhører, ser det sort ud rent sprogligt. De enkelte ord udgør sætningens byggesten, og hver enkelt ordklasse varetager en bestemt rolle i sætningen. Hvis du misforstår denne rollefordeling, kan det medføre alvorlige sproglige problemer. Du vil desuden have meget svært ved at forstå, hvorfor du laver sproglige fejl, og det vil derfor være uhyre vanskeligt at komme disse problemer til livs. Du skal have styr på ordklasserne, hvis du vil tale og skrive ordentligt. Hvis du har problemer på dette grundlæggende niveau og ikke har forståelse for de enkelte ordklassers sproglige funktion, vil dit sprog sandsynligvis være mangelfuldt.
Der er 11 ordklasser:
substantiv
artikel
adjektiv
pronomen
numerale
verbum
adverbium
præposition
konjunktion
interjektion
onomatopoietikon.
Antallet af ordklasser kan diskuteres. Nogle sprogfolk betragter ikke onomatopoietika som en selvstændig ordklasse, men derimod som en kategori under interjektionerne. Andre sprogfolk insisterer på at anvende en selvstændig ordklasse under navnet tiltaleord, men stort set alle ord, som kan siges at tilhøre denne ordklasse, tilhører i princippet andre ordklasser (pronomen og substantiv).
I visse tilfælde kan det være vanskeligt at afgøre, hvilken ordklasse enkelte ord tilhører. Er ordet rengjort i sætningen Hun satte sig på et rengjort toiletsæde et verbum eller et adjektiv? Er ordet høfligt i sætningen Han takkede høfligt for klapsalverne et adjektiv eller et adverbium? I begge tilfælde kan man argumentere for, at begge muligheder er rigtige. Der er dog ingen tvivl om, at rengjort fungerer som et adjektiv i sætningen, og at høfligt i dette tilfælde har en adverbiel funktion.
De fleste ordklasser indeholder en række væsentlige underkategorier og former, som det er nyttigt at stifte bekendtskab med, da den sproglige og grammatiske indsigt med stor sandsynlighed vil vokse i takt med et øget kendskab til disse kategorier. Det er nødvendigt at beherske et omfattende grammatisk vokabularium for at være i stand til at håndtere og videreudvikle denne sproglige indsigt på en præcis måde.
(1) Substantiv
appellativ – bil, binde-s, dansk, dobbeltkonsonant, e-mail-adresse, filosofi, firehjulstrækker, hest, mobiltelefonnummer, mælk, orddelingsfejl, parkanlæg, sammensætning, science fiction-film, sennepsfrø, smør, smørklat, tivolidirektør, T-shirt, væg til væg-tæppe, 8.-klasse, 3. g’er etc.
proprium – Anna, Den Sorte Diamant, Facebook, Folketinget, Gasolin’, Henrik Andersen, Honda, Livsens Ondskab, Mars, Mogens, Mutti, Odense, Roskilde Festival, Sjælland, Statsministeriet, Tyskland etc.
(2) Artikel
bestemt artikel – den, det, de, -(e)n, -(e)t, -(e)ne
ubestemt artikel – en, et
(3) Adjektiv
barsk, billig, blå, dum, fin, fornem, få, gammel, gemen, glad, hysterisk, højlydt, kvindelig, lummer, lækker, nostalgisk, omhyggelig, sikker, stor, sur, typisk, ung etc.
(4) Pronomen
personligt pronomen – jeg, mig, du, dig, han, ham, hans, hun, hende, hendes, den, dens, det, dets, vi, os, vores, I, jer, jeres, de, dem, deres, De, Dem, Deres
tiltalepronomen – du, I, De
possessivt pronomen – min, mit, mine, din, dit, dine, vor, vort, vore, (hans), (hendes), (dens), (dets), (jeres), (deres), (Deres)
refleksivt pronomen – sig, sin, sit, sine, (mig), (dig), (os), (jer)
reciprokt pronomen – hinanden, hverandre
interrogativt pronomen – hvem, hvad, hvis, hvilken, hvilket, hvilke (i spørgesætning)
relativt pronomen – hvem, hvad, hvis, hvilken, hvilket, hvilke (i relativsætning)
demonstrativt pronomen – denne, dette, disse, den, det, de, (hin)
indefinit pronomen – al, alle, alle sammen, alt, alting, andre, enhver, hver, ingen, ingenting, intet, man (en), nogen, noget, nogle (selvstændigt pronomen)
kvantitativt pronomen – al, alle, alt, begge, enhver, ethvert, flere, få, hel, hele, helt, hver, hvert ingen, lidt, mange, mere, meget, nogen, noget, nogle (attributivt pronomen)
relationelt pronomen – anden, andet, andre, egen, ene, eneste, samme, somme, selve, sådan, sådanne, sådant, ligesådan, vis, visse, vist etc. (oftest attributivt pronomen)
Obs.: Underkategorierne kvantitativt pronomen og relationelt pronomen indgår ikke i Dansk Sprognævns anbefalede sproglige betegnelser i forbindelse med ordklassen pronomen. Pronomenerne i disse to kategorier kan ofte betragtes som adjektiver og adverbier.
(5) Numerale
kardinaltal – 1, 2, 3, 84, 117 etc.
ordinaltal – 1., 2., 3., 84., 117. etc.
(6) Verbum
hjælpeverbum – blive, få, have, være
modalverbum – burde, gide, kunne, måtte, skulle, turde, ville
Bøjningsformer:
finit form (præsens, præteritum, imperativ)
infinit form (infinitiv, præsens participium, præteritum participium)
imperativ – arbejd, spis, sov
infinitiv (at-infinitiv, nul-infinitiv) – (at) arbejde, (at) spise, (at) sove
præsens – arbejder, spiser, sover
præteritum – arbejdede, spiste, sov
præsens participium – arbejdende, spisende, sovende
præteritum participium – arbejdet, spist, sovet
perfektum – har arbejdet, har spist, har sovet
pluskvamperfektum – havde arbejdet, havde spist, havde sovet
passiv (s-passiv, blive-passiv) – arbejdes, arbejdedes, bliver/blev arbejdet
futurum – vil/ville arbejde, vil/ville spise, vil/ville sove
gerundium – arbejden, spisen, soven
konjunktiv (optativ) – Hun længe leve!, Gud velsigne dig, Fanden tage den kat
(7) Adverbium
stedsadverbium – bag, bagefter, bagved, borte, der, derinde, deroppe, derovre, forude, heroppe, hjemme, hvor, indenfor, langvejs, midt, midtpå, nedenfor, nordpå, oppe, overfor, syd, tilbage, udenfor, undervejs etc.
retningsadverbium – bagfra, bagud, derop, derfra, derhenimod, dertil, forbi, fremad, hertil, herhen, hjem, hjemmefra, indenom, nedad, opover, tilbage, udad, vestfra, østover etc.
tidsadverbium – aldrig, atter, bestandig, da, dengang, derpå, endelig, igen, inden, længe, netop, nogensinde, nylig, når, ofte, omsider, pludselig, samtidig, senere, straks, tit, undertiden etc.
mådesadverbium – alene, direkte, hvordan, indirekte, omkuld, rettelig, tilfældigvis, sidelæns, tilfældigvis, tilfælles, tilovers, tilsammen, uforvarende, ugerne, underhånden, videre etc.
gradsadverbium – aldeles, for, forholdsvis, ganske, højst, langtfra, ligefrem, lovlig, næsten, overmåde, ret, særdeles, temmelig, uforholdsmæssig, uhyre, umådelig, vidt, virkelig etc.
attitudeadverbium – beklageligvis, desværre, egentlig, endda, givetvis, glædeligvis, lykkeligvis, mon, muligvis, måske, naturligvis, nok, nødvendigvis, overhovedet, selvfølgelig, sikkert, simpelthen, snarere, tydeligvis, vistnok etc.
konnektionsadverbium – alligevel, altså, deraf, derfor, derimod, dermed, desuden, eksempelvis, end, enten, følgelig, heller, henholdsvis, hverken, hvorimod, især, ifølge, kun, lige, også, så, således, tilmed, tværtimod etc.
negation – ikke, ej, (ingenlunde), (næppe), (aldrig), (hverken) etc.
interrogativt adverbium – (hvor), (hvordan), (hvorfra), (hvorfor), (hvornår) etc.
Ordklassen adverbium er en kompliceret affære. Ordklassen er i
princippet en skraldespandskategori, hvori man placerer de ord, som ikke
synes at passe ind i andre ordklasser. Det er meget vanskeligt at
inddele adverbierne i en række underkategorier, der fastsætter absolutte
grænser mellem hinanden. Jeg anvender de ni ovenstående kategorier, men mange sprogfolk opererer med færre. De to sidstnævnte kategorier, negation og interrogativt adverbium, indeholder mange adverbier, som ligeledes optræder i andre kategorier (eksemplerne i parentes spiller en sådan dobbeltrolle). Man kan f.eks. betragte adverbiet i sætningen Hvor bor hun? som et interrogativt stedsadverbium.
Obs.: Dansk Sprognævn anbefaler, at man blot bruger disse fem underkategorier i forbindelse med adverbier: rent adverbium, mådesadverbium, gradsadverbium, tidsadverbium og holdningsadverbium.
(8) Præposition
ad, af, angående, efter, for, forbi, foruden, forudsat, grundet, hos, i, ifølge, imellem, inden, indtil, inklusive, kontra, langs, med, mellem, nær, om, omkring, over, på, siden, til, trods, uagtet, uanset, under, ved, vedrørende, versus etc.
(9) Konjunktion
sideordningskonjunktion – eller, men, og
underordningskonjunktion – at, dengang, desto, efter, end, fordi, fra, før, hvis, hvorvidt, idet, imens, indtil, jamen, ligesom, medmindre, mens, når, selvom, siden, som, som om, straks, såfremt, såsom, uagtet, uden etc.
samordningskonjunktion – for (thi), så
(10) Interjektion
aha, ak, bravo, dav, godmorgen, godnat, ha, hallo, halløjsa, hej, hep, hov, hovsa, hurra, ih, ja, jøsses, nej, ohøj, okay, prosit, så, til lykke, uf, værsgo, åh etc.
(11) Onomatopoietikon
bang, ding-dong, fut, klask, knirk, mjav, muh, mæh, pip, pling, slam, splat, vov, øf etc.