Prikker i form af tre punktummer placeret ved siden af hinanden (enkelte sprogfolk insisterer på blot at anvende to) kaldes både udeladelsesprikker og tøveprikker. Udeladelsesprikker signalerer, at noget er udeladt, og tøveprikker antyder noget uafsluttet eller tøvende. Prikkerne kan anvendes på flere forskellige måder. De kan afslutte en sætning, de kan placeres midt i en sætning, eller de kan placeres mellem to sætninger (når de placeres mellem to sætninger, afslutter prikkerne i princippet den første af disse sætninger). I sjældne tilfælde kan prikker ligeledes indlede en sætning, og man ser oftest denne tendens i forbindelse med f.eks. replikgengivelse og underoverskrifter. Disse indledende prikker kan i visse tilfælde retfærdiggøres, men man bør tænke sig godt om, inden man giver sig i kast hermed.
Men prikkerne kan skam mere end blot det. De kan signalere to forskellige ting: udeladelse af ét eller flere ord (en sætningsdel) eller udeladelse af en del af et enkelt ord (en orddel). Når der anvendes et mellemrum mellem prikkerne og det ord, som prikkerne er placeret efter, signalerer man, at ét eller flere ord er udeladt. Når der ikke anvendes mellemrum mellem prikkerne og det ord eller den orddel, som prikkerne er placeret i forlængelse af, signalerer man, at en del af det pågældende ord er udeladt.
Der er altså stor forskel på disse to sætninger:
Hun spiser endnu en is …
Hun spiser endnu en is…
I den første sætning signalerer man, at selve sætningen er ufuldstændig. Sætningen kan altså forlænges med et eller flere ord. Sætningen kan f.eks. opfattes på denne måde: Hun spiser endnu en is og får straks dårlig samvittighed. I dette tilfælde kan prikkerne også fungere som tøveprikker og dermed antyde noget uafsluttet eller tøvende.
I den anden sætning signalerer man, at det sidste ord i sætningen er ufuldstændigt. Sætningens sidste ord, is, udgør blot den første del af et længere ord, f.eks. isvaffel, isdessert, isterning etc.
Mange sprogbrugere kender ikke til dette mellemrums afgørende betydning i forbindelse med tøve- og udeladelsesprikker, og dette skyldes sandsynligvis en uheldig påvirkning fra det engelske sprog. På engelsk har man ikke mulighed for at indsætte dette mellemrum mellem prikkerne og det tilknyttede ord, og formen uden mellemrum står derfor alene og har en bredere betydning på engelsk end på dansk. Vi danske sprogbrugere bør dog være taknemmelige over, at vi i denne sammenhæng har mulighed for at udtrykke os mere præcist på skrift. Vi opererer med hele to betydningslag i forbindelse med disse prikker, mens man på engelsk må nøjes med ét.
Eksempler på anvendelse af tøve- og udeladelsesprikker
Han ladede haglgeværet og rettede det mod indbrudstyven …
Er du nu sikker på, at det er en god idé …?
Han bestilte en stor menu … og ekstra pomfritter.
I samme øjeblik han steg ud af bilen, bragede en lastbil forbi … Fem minutter senere ankom ambulancen.
Nu skal han vel for h… ikke til at holde tale igen!?
Link
Retskrivningsordbogen om udeladelses- og tøveprikker (§ 43. Prikker).
Janus, tak for din kommentar. Mine kommentarer vedr. udeladelses- og tøveprikkers udseende er først og fremmest baseret på § 43 i Retskrivningsordbogen. Her bruges der ikke mellemrum mellem prikkerne. Det er korrekt, at Sprognævnet ikke beskriver prikkernes udformning i paragraffen, men vha. eksempler viser de, hvordan prikkerne tager sig ud. Hvis man bruger mellemrum mellem prikkerne, er de ikke identiske med eksemplerne i Retskrivningsordbogen, og så er der vel tale om en retskrivningsfejl.
Lars Christensen
Dansk Sprogrevision
Steeven, den funktion, du efterlyser, falder ind under udeladelseskategorien. Hvis noget er udeladt, kan denne udeladelse jo med rette opfattes som en fortsættelse af det, der allerede er skrevet. Det er vel også rigtigt, at prikkerne kan have en form for “spændingsfunktion”, og også denne lidt mere diffuse funktion hører efter min mening til udeladelseskategorien. Prikkerne kan ganske rigtigt også fungere som et kolon, men ofte kan man med fordel anvende et kolon i stedet for prikkerne, da kolonets betydning naturligvis er mere præcis. Prikker anvendt på denne måde skal man være varsom med at bruge i mere formel tekst.
Claus Lillerup, jeg er klar over, at tekstbehandlingsprogrammer har det med at “overtage” de tre prikker. Når det sker, ændres typografien, hvilket du også påpeger. Denne typografiske ændring kommer som regel til udtryk ved, at mellemrummene mellem prikkerne øges. Jeg betragter denne øgede afstand som en retskrivningsfejl, idet denne afstand ikke stemmer overens med Retskrivningsordbogens anvisninger i denne sammenhæng. Af samme grund vil jeg naturligvis ikke anbefale, at man tillader denne indgriben fra programmets side. Slå funktionen fra … for sprogets skyld.
Kan man ikke bruge de tre prikker som et “Fortsættes”-tegn? Eller et tegn, der holder spændingen?Fx: “Det kan godt være, men lad os nu lige se …” eller “Det tror jeg ikke, du skal være så sikker på …” Dette siger mig, at der lægges op til, at der kommer en fortsættelse, hvor man slap. Det er noget, der holder spændingen. Jeg ser dette som noget andet end blot det, at der er udeladt noget af sætningen, som det er beskrevet i artiklen.Desuden har jeg også før set prikkerne brugt som var de et kolon, fx “Hvilke vine, der egner sig til denne hovedret, ser vi på nu …”.Er disse brug af prikkerne forkert på dansk og blot en del af dagligdags skriftsproget? Eller er det bare fortolkninger af reglerne?