Sideordnede ledsætninger: komma
Selvom du har rigtig godt styr på kommareglerne – og her taler vi naturligvis om de officielle kommaregler, som Dansk Sprognævn står bag – glemmer mange de små, obskure underparagraffer. Hvis det er lang tid siden, du har læst reglerne, har du sikkert glemt alt om § 49.2.b. Det drejer sig om en af de regler, der gælder, uanset om man sætter startkomma eller ej. (Hvis du ikke ved, hvad et startkomma er, er din kommaviden forældet. Udtrykket har spillet en central rolle i de officielle kommaregler siden 2004). I denne gennemgang og i eksemplerne herunder bruger vi startkomma, da stort set alle danske sprogbrugere foretrækker det. Alle eksemplerne er i øvrigt tyvstjålet fra den pågældende retskrivningsparagraf.

§ 49 drejer sig om ledsætninger, og i en tidligere underparagraf heri (§ 49.2.a) har vi lært, at to sideordnede ledsætninger skal adskilles med komma. (I stort set alle eksemplerne i denne gennemgang finder vi de to ledsætninger til sidst). Her er der ingen overraskelser, for denne regel harmonerer med det klassiske kryds og bolle-komma:

Han sagde, at han meldte afbud, og at han ville sende en begrundelse.

Planten trives bedst, hvor jorden er sumpet, og hvor der er skygge.

Det er et emne, som mange kender til, men som kun få vil tale om.

Sideordnede ledsætninger med fælles indledningsord: valgfrit komma
Men hold nu godt fast. I § 49.2.b understreges det, at kommaet er valgfrit, når de sideordnede ledsætninger har fælles indledningsord. (I grammatisk forstand er der tale om, at underordningskonjunktionen er udeladt i den anden ledsætning. Det er ikke så kryptisk, som det lyder – kig på eksemplerne). Når det sker, er det altså helt okay at udelade kommaet (det valgfrie komma er placeret i parentesen):

Planten trives bedst, hvor jorden er sumpet(,) og der er skygge.

Vi får underskud, hvis publikum svigter(,) og der igen kommer prisforhøjelser.

Jeg tror, at Olsen bliver forfremmet(,) og Jensen rejser.

Det er et emne, som mange kender til(,) men kun få vil tale om.

Når alle melder sig(,) og ingen svigter, skal det nok gå.

Det er i øvrigt også okay at udelade kommaet mellem sideordnede ledsætninger, når indledningsordet (at eller som) mangler i begge ledsætninger (det valgfrie komma er igen placeret i parentesen):

Jeg tror, Olsen bliver forfremmet(,) og Jensen rejser.

Det er et emne, mange kender til(,) men kun få vil tale om.

En fornuftig kommaregel
§ 49.2.b kommer bag på mange, men udeladelsen af kommaet giver ret god mening. Når de sideordnede ledsætninger deles om et indledningsord, kan du med fordel udelade kommaet mellem dem og dermed understrege deres samhørighed. I sproglig forstand er det meget fornuftigt.

Du finder de officielle kommaregler blandt retskrivningsreglerne på Dansk Sprognævns website – de gemmer sig under § 45-51. Kendskab til disse syv retskrivningsparagraffer har temmelig stor betydning for dit skriftsprog.

Link
Her finder du § 49 i de officielle retskrivningsregler.

1. Ordbogsignorance og opslagsforskrækkelse
Husk at bruge Retskrivningsordbogen (dsn.dk) og Den Danske Ordbog (ordnet.dk/ddo). Onlineudgaverne af de to ordbøger er helt gratis at bruge og bliver løbende opdateret. Opslagsværket Håndbog i Nudansk fra Politikens Forlag skal du desværre betale for, men det er et køb du aldrig vil fortryde.

Læs en mere udførlig beskrivelse af de tre værker i dette blogindlæg.

2. Tegnsætningsignorance
Lær at bruge alle tegnene korrekt. Vi brænder ofte meget krudt af på kommaet, men der er også regler for brugen af alle de andre tegn. Husk i øvrigt at afsnitsinddeling også kan betragtes som tegnsætning. Læs om alle tegnene i de officielle retskrivningsregler på Dansk Sprognævns website (dsn.dk) eller bagerst i den nyeste udgave af Retskrivningsordbogen.

Find retskrivningsparagrafferne om alle tegnene her.

3. Replikrod
Replikgengivelse medfører som regel tegnsætningsfortætning, og det er derfor oplagt at se nærmere på replikkerne i et manuskript for hurtigt at vurdere en forfatters skriftsproglige niveau. Som udgangspunkt kan replikker markeres på tre forskellige måder: replikstreg, anførselstegn eller slet ingen repliktegn. Husk også at afsnitsinddeling (indryk, linjeskift, linjemellemrum etc.) kan betragtes som et selvstændigt tegn som spiller en væsentlig rolle i forbindelse med replikker. Retskrivningsreglerne er temmelig liberale på dette punkt, og det kan du med fordel udnytte, men du skal alligevel tænke dig grundigt om når du skriver replikker. Lær reglerne, og leg med dem.

Se § 59 om replikgengivelse og min gennemgang og analyse af § 59.

4. Inkonsekvens
Konsekvens er godt. Inkonsekvens er dumt og forstyrrende. Vælg som udgangspunkt ét spor, og hold dig til det. Når der er valgfrihed i forbindelse med staveformer, skal du holde fast i dit valg. Har du valgt en bestemt tegnsætningsstrategi, skal du stå ved din strategi. Bruger du en bestemt sproglig stil, skal du holde dig til den stil.

Det er naturligvis muligt at lege med begrebet inkonsekvens og bruge det kreativt i dit manuskript. Det kan der sandsynligvis komme noget interessant ud af, men du skal sørge for at holde tungen lige i munden hvis du gør det det. Det kan nemt gå galt.

5. Hyperkorrektion
Når du virkelig har fået styr på retskrivningsreglerne, har du naturligvis lyst til at vise alle at du ved hvad du gør, og at du aldrig laver fejl. Problemet er bare at mange i deres iver efter at undgå sprogfejl ender med at lave alvorlige fejl. Det kan lyde underligt, men det er mere udbredt end man skulle tro. Sætningerne ‘Gaven fra Lea og jeg var brylluppets helt store overraskelse’ og ‘Morten talte med direktøren på hans kontor’ er hverken præcise eller korrekte. Her skal du skrive ‘Gaven fra Lea og mig (el. mig og Lea) var brylluppets helt store overraskelse’ og ‘Morten talte med direktøren på sit kontor’. I det sidste eksempel er der stadigvæk tale om direktørens kontor selvom mange mener det lyder meget mystisk.

Hyperkorrektion kan også handle om andet end retskrivningsfejl. Du har måske lært en række tommelfingerregler om selve skriveprocessen a la ‘Hold dig til nutid’, ‘Skriv aldrig man‘, ‘Brug aldrig passiv’ osv. Hvis du følger populære tommelfingerregler slavisk, vil det hæmme dit sprog. Du vil være så bange for at gøre noget forkert at din skrivestil bliver hyperkorrekt. En hyperkorrekt skabelonroman … Har du lyst til at læse den?

6. Sprogproblemer i første kapitel
Hvis du har besluttet dig for at bruge professionel sparring, kan du spare mange penge ved udelukkende at fokusere på det første kapitel i dit manuskript. I stedet for at sende hele dit manuskript til en professionel redaktør kan du nøjes med at sende det første kapitel. I stedet for at betale en professionel korrekturlæser for at læse hele dit manuskript kan du reducere udgiften voldsomt ved kun at få læst et begrænset antal sider. Efterfølgende kan du evt. supplere med en enkelt rådgivningstime. Alt det du får ud af den professionelle gennemgang af det første kapitel, kan du derefter på egen hånd drysse ud over resten af manuskriptet. Gør man sådan, strækker pengene pludselig langt.

7. Retskrivningsignorance
Måske er du bange for at dit sprog kvæles hvis du følger retskrivningsreglerne. At sproget bliver stift, formelt og konservativt. At kreativiteten annulleres. Men sådan behøver det ikke at være. Kreativt sprog og sproglig leg er fantastisk og måske ligefrem nødvendigt, men du skal passe på, for du kan nemt komme til at dumme dig. Sproglig leg fungerer først rigtig godt når du er helt fortrolig med retskrivningsreglerne. Når denne fortrolighed er på plads, bliver reglerne endnu et redskab i din sproglige værktøjskasse som kan bruges til at forfine dit sprog og gøre det mere præcist.

Retskrivningsreglerne indeholder mange gråzoner som du kan udnytte og lege med. Regulære regelbrud kan bruges kreativt, men det er risikabelt at kaste sig ud i den slags uden at have fuldstændig styr på de regler der brydes. Hvis du ikke respekterer, sætter dig ind i og forholder dig til de officielle retskrivningsregler, saboterer du dit eget manuskript.

Læs og lær retskrivningsreglerne, og brug flittigt de tre ordbøger og opslagsværker som er beskrevet under punkt 1: Retskrivningsordbogen, Den Danske Ordbog og Håndbog i Nudansk.

(Artiklen er en skriftlig udgave af foredraget med samme navn som blev holdt på BogForum 2014 på Skriveværkstedets stand. Du finder artiklen som pdf-fil her).

Replikgengivelse er en sproglig sladrehank. Replikker medfører som regel en koncentration af tegnsætning i en tekst, og hvis tegnsætning ikke er din stærkeste side, vil replikgengivelse i din tekst, fx et bogmanuskript, blotlægge dette ømme punkt. Tegnsætningen i forbindelse med replikgengivelse kan nemt komme til at virke kaotisk, men sådan behøver det ikke at være. Retskrivningsreglerne giver dig flere muligheder at vælge imellem, og du bestemmer selv om replikkerne i din tekst skal ledsages af voldsom eller sparsom tegnsætning.

Det skal understreges at du ikke er tvunget til at holde dig til én repliktegnsætningsstrategi, men at du sagtens kan bruge flere forskellige strategier ad gangen inden for samme tekst. Mange er bange for denne sammenblanding da de frygter at teksten vil fremstå sjusket og sprogligt inkonsekvent, men i praksis er det meget vanskeligt at undgå denne sammenblanding i fx et romanmanuskript. Du kan fx gengive replikker vha. replikstreger samtidig med at du gengiver tanker uden repliktegn. Så længe du som forfatter holder tungen lige i munden og tænker dig grundigt om, er der intet der står i vejen for at du bruger flere af disse strategier på én gang.

NB! Læs hele blogindlægget, som har udviklet sig til en grundig gennemgang af Retskrivningsordbogens § 59 om replikgengivelse.

Korrekturproblem
Dette indblik i en sprogkonsulents hverdag drejer sig endnu en gang om en uddybende forklaring i en e-mailkorrespondance. I en længere tekst har jeg konsekvent ensrettet staveformen i forbindelse med substantiverne ‘diskusprolaps’ (med k) og ‘discus’ (med c). Kunden er interesseret i at vide, hvorfor det er en god idé at bruge de to forskellige staveformer inden for samme tekst.

Argument
Mit svar til kunden tager sig således ud:

“Udtrykket ‘diskusprolaps’ er meget almindeligt på dansk og bør derfor staves med k […]. Udtrykket ‘discus’ (eller ‘diskus’) bliver derimod ikke brugt ret meget på dansk (det findes f.eks. ikke i Den Danske Ordbog), og danske sprogbrugere bruger normalt udtryk som bruskplade eller bruskskive i stedet for. Da udtrykket ‘discus’ hyppigst bruges i medicinsk sammenhæng, har jeg vurderet, at det vil være mest korrekt at bruge formen med c. Jeg er overbevist om, at denne form er den mest udbredte i den medicinske verden. Denne fremgangsmåde skaber ganske rigtigt et sammenstød mellem de to udtryk, men det sker der efter min mening ikke noget ved.

En af de første gange udtrykket ‘discus’ bruges i manuskriptet, er det netop formen med c, der er tale om, og dette har naturligvis også påvirket min ensretning af sproget i manuskriptet. Dette tidlige valg i manuskriptet har fået mig til at undersøge forskellen på de to former nærmere.

Det skal desuden tilføjes, at udtrykket ‘diskos’ er ret normalt på dansk […], og også denne detalje har haft indflydelse på mit valg af formen ‘discus’ frem for ‘diskus’, fordi formen med k (‘diskus’) i princippet kan forveksles med ‘diskos’.”

Links
Opslagene diskusprolaps og diskos i Den Danske Ordbog.

Problemet
En punktopstilling er ikke bare en punktopstilling. Punktopstillinger i en tekst er ligesom alle andre skriftsproglige greb naturligvis indhyllet i retskrivningsregler, som har til formål at ensarte opstillingernes udformning og modvirke ulogisk skriftsproglig kommunikation. Mange sprogbrugere brænder meget krudt af på overvejelser over punktmarkører, brugen af store og små begyndelsesbogstaver, parallelitet mellem de enkelte punkter, tegnsætning før opstillingen (kolon eller ej?) og tegnsætning i forbindelse med de enkelte punkter i opstillingen. Disse overvejelser er vigtige og bør håndteres i overensstemmelse med de gældende retskrivningsregler, som naturligvis tager hånd om alle disse emner. Tegnsætningen efter selve punktopstillingen er der derimod ikke mange, der tænker over, men også i denne sammenhæng er der regler, man bør forholde sig til.

Hvad skal du gøre?
Dette emne er lidt mere hemmeligt, og i Retskrivningsordbogen bliver det slet ikke omtalt direkte. Man kan dog ræsonnere sig frem til den korrekte fremgangsmåde ved at se nærmere på, hvordan punkopstillinger udformes i afsnittet ‘Retskrivningsregler’ i Retskrivningsordbogen. I dette afsnit, som indeholder alle retskrivningsparagrafferne, afsluttes stort set alle punktopstillinger med punktum. Når det ikke sker, tyder det på, at der er tale om en fejl fra Dansk Sprognævns side (se f.eks. den sidste punktopstilling i § 19.1.a – her bruges der ikke et afsluttende punktum, på trods af at det modsatte er tilfældet i alle andre punktopstillinger i samme paragraf).

I artiklen ‘Punktopstillinger’ i Håndbog i Nudansk kan man læse, hvordan tegnsætning efter en punktopstilling skal gribes an:

“Det er som regel rimeligt at sætte et slutpunktum efter det sidste punkt i en punktopstilling, sådan som det er gjort i de fleste af eksemplerne hidtil. Der sættes dog normalt ikke slutpunktum i indholdsfortegnelser, tabeller, regnskaber og lign. (se eks. 1-3)” (s. 493, se detaljerede oplysninger om udgivelsen nedenfor).

Det skal understreges, at der ikke er tale om en officiel retskrivningsregel, men om en anbefaling i Håndbog i Nudansk. Retskrivningsreglerne beskriver ikke denne fremgangsmåde i forbindelse med punktopstillinger, men i teksten, som formidler retskrivningsreglerne, retter man sig efter den pågældende anbefaling i Håndbog i Nudansk.

Eksempler fra Retskrivningsordbogen

Eks. 1
(§ 10.2.b)

Alle andre konsonanter skrives enkelt:

festivalen, stencilen, dumrianer, leksikoner, marmoret.

(NB! Nogle vil måske indvende, at dette ikke er en punktopstilling, og det har de sådan set ret i. Men eksemplet er medtaget for at illustrere, at en opremsning som den herover minder meget om en punktopstilling, idet en afsluttende opremsning isoleres fra helheden og skiller sig ud fra den omgivende tekst. Der er ikke mange sprogbrugere, der vil udelade et afsluttende punktum i dette tilfælde, men hvorfor er der så så mange, der udelader punktum efter punktopstillinger?).

Eks. 2
(§ 12.9.b)

Navne på love mv. der opfattes som litterære eller kulturelle dokumenter, skrives efter samme regler som navne på bøger, kunstværker mv.:

Jyske lov el. Jyske Lov
Chr. V’s danske lov el. Chr. V’s Danske Lov
Magna charta el. Magna Charta.

Eks. 3
(§ 21.2)

Ord der ender på -s, -z eller -x, har genitiv på ‘ (apostrof, jf. § 6):

dette hus’ indretning
Sofus’ fødselsdag
Randers’ erhvervsliv
cornflakes’ sukkerindhold
den moderne jazz’ udvikling
Marx’ skrifter
Jacques’ lillesøster
Calais’ beliggenhed
en bordeaux’ smag.

Eksempler fra Håndbog i Nudansk

Eks. 1
(s. 490)

I øjeblikket findes følgende programpakker:

Debitorbogholderi
Kreditorbogholderi
Budgetopfølgning
Lagerstyring
Budgetsimulering.

Programpakkerne kan købes både samlet og enkeltvis.

Eks. 2
(s. 491)

Man kan få opholdstilladelse hvis man

1) er fyldt 25 år
2) har dansk indfødsret
3) har bopæl her i landet
4) ikke er under konkurs.

Eks. 3
(s. 491)

MENUFORSLAG
1) Kold ovnbagt laks
2) Pebermarineret kalkunbryst
3) Fransk brie med ristede sesamfrø
4) Hasselnødderand, groft blendet, overtrukket med chokolade
5) Kaffe.

Eks. 4
(s. 492)

Lederen har til opgave:

– at udnytte og udvikle egne resurser
– at deltage i beslutningsprocesser, herunder udformningen af målsætninger
– at bistå i arbejdet med at effektivisere virksomheden
– at tilpasse organisationen til de aktuelle og fremtidige opgaver.

Eks. 5
(s. 493)

Gode råd ved skærmarbejde:

– Belysningsstyrken ved almindeligt kontorarbejde bør være omkring 500 lux.
– Placering af dagslys fra siden bør foretrækkes.
– Arbejdspladsen bør placeres så der ikke kommer reflekser i skærmen.
– Hvide eller meget lyse vægge bør undgås.

Litteratur og link
Artiklen ‘Punktopstillinger’ i Håndbog i Nudansk (s. 488-495) er uhyre vigtig og nyttig læsning i forbindelse med alle tænkelige overvejelser vedr. udformning af punktopstillinger.

(Henrik Galberg Jacobsen og Peter Stray Jørgensen: Håndbog i Nudansk. 6. udg. København, Politikens Forlag, 2013. 696 s.).

Afsnittet ‘Retskrivningsregler’ i Retskrivningsordbogen beskriver ikke eksplicit reglerne vedr. afsluttende punktum i punktopstillinger, men ved at notere sig, hvordan punktopstillingerne her udformes, kan man udlede, hvordan man bør gøre.

Sproglige lån
På dansk bruger vi en lang række udtryk, som stammer fra andre sprog. Det er som regel engelsk, der fylder mest i vores hverdag ved siden af vores eget sprog, og derfor låner vi et væld af ord og udtryk herfra. Tendensen er ofte meget modepræget, og udtrykkene kommer og går. Især talesproget suger disse udtryk til sig, og mange af dem glider lige så stille ind i vores skriftsprog og bliver med tiden comme il faut. Har man det svært med denne tendens, er man på spanden. Den er kommet for at blive, og der er intet at stille op. Hvis man ikke betragter tendensen som en berigelse af det danske sprog, har man et alvorligt problem, og man vil aldrig kunne nyde en dansk tekst med ro i sindet. And that’s how it is.

Tænke ud af boksen
Der er dog nogle meget populære engelske låneudtryk, som ikke fungerer særlig godt på dansk. Mange gange skyldes disharmonien, at oversættelsen er klodset. Kender du det uformelle engelske udtryk think out of the box? (Udtrykket findes også i varianten think outside the box). Udtrykket bruges flittigt på dansk – først og fremmest i talesproget – i den fordanskede form tænke ud af boksen. Den uhyre mundrette oversættelse er klodset på dansk og harmonerer ikke med andre danske faste udtryk, som involverer ud af eller boks (eller evt. kasse, æske, skrin, ramme). På engelsk læner den adverbielle del af udtrykket, out of the box, sig op ad andre lignende udtryk, men på dansk bruger vi ikke ud af boksen på denne måde, og derfor er den fordanskede udgave kunstig i dansksproget kontekst. Alternative bud på en oversættelse af udtrykket kunne være noget a la tænke kreativt/alternativt/ukonventionelt eller gribe noget an på en kreativ/alternativ/ukonventionel måde.

Uanset hvad har udtrykket tænke ud af boksen (og til dels tænke uden for boksen) bidt sig fast i det danske sprog, og bliver vi ved med at bruge det, vil det også udvikle sig til et fast udtryk i vores skriftsprog. Det kan vi ikke ændre på. Udtrykket er endnu ikke optaget i den halvofficielle Danske Ordbog, som normalt er meget progressiv og hurtigt opsnapper denne type meget udbredte udtryk, men jeg er alligevel overbevist om, at der vil gå lang tid, før vi finder tænke ud af boksen der. Jeg har dog før taget fejl.

Fra A til Z
Det kan være vanskeligt at argumentere for, at et udtryk som tænke ud af boksen er uhensigtsmæssigt at bruge på dansk, men i andre tilfælde synes argumenterne at ligge lige til højrebenet. Kender du udtrykket fra A til Z? Udtrykket er optaget i Den Danske Ordbog og har betydningen “fra begyndelse til slutning; helt igennem; grundigt”. Der er ingen tvivl om, hvilket sprog udtrykket stammer fra, og der er heller ingen tvivl om, at udtrykket er håbløst på dansk. Prøv at se nærmere på det sidste bogstav i det danske alfabet.

NB! Denne tekst er et bidrag til serien Månedens Skrivetip i Skriveværkstedets nyhedsbrev, oktober 2013.