Forfatter: Lars Christensen

Kommakorrektion
Dette indblik i en sprogkonsulents hverdag drejer sig om en uddybende forklaring i en e-mailkorrespondance. I forbindelse med en korrekturopgave har jeg korrigeret et komma i en helhed, og kunden er interesseret i at vide, hvorfor den oprindelige kommatering er ukorrekt. Der bruges startkomma i teksten.

Den problematiske kommatering optræder i denne helhed: “De fleste oste skal ud af køleskabet en time før servering, men vent med at pakke dem ud, til de skal serveres for at undgå, at overfladen bliver tør.”

Jeg har flyttet det sidste komma i helheden tre pladser til venstre: “De fleste oste skal ud af køleskabet en time før servering, men vent med at pakke dem ud, til de skal serveres, for at undgå at overfladen bliver tør.”

Argument
Mit argument for at korrigere kommateringen tager sig således ud:

“Der er ingen tvivl om, at sætningen ’til de skal serveres’ skal isoleres vha. kommaer i den oprindelige helhed. Samtidig er det også nødvendigt at adskille sætningen ’til de skal serveres’ og sætningsdelen ‘for at undgå’. Hvis disse to dele ikke adskilles, resulterer det i en meningsforstyrrende kombination (’til de skal serveres for at undgå’). Nogle vil måske insistere på, at man også skal placere et komma inden det sidste ‘at’ i helheden (‘[…] dem ud, til de skal serveres, for at undgå, at overfladen bliver tør.’), men det vil efter min mening føre til noget rod, som ikke klæder helheden. Sammenfletningen af sætninger i den oprindelige helhed gør den kompleks, men helheden er fuldstændig korrekt i sproglig henseende. Det er først i forbindelse med tegnsætningen, at man for alvor finder ud af, hvor sammenflettede de enkelte sætninger rent faktisk er.

Min ændring kan måske bedst forklares ved at bytte lidt rundt på sætningerne i den sidste del af helheden: ‘De fleste oste skal ud af køleskabet en time før servering, men for at undgå at overfladen bliver tør, bør du vente med at pakke dem ud, (ind)til de skal serveres.’ Den oprindelige helhed er som sagt kompleks, og der er tale om et tilfælde, hvor kommareglerne på sin vis kommer til kort.”

Links
De aktuelle kommaregler (Retskrivningsordbogen 2012) er naturligvis frit tilgængelige via Dansk Sprognævns website, og i denne sammenhæng kunne det måske være interessant at se nærmere på den allersidste kommaparagraf, § 51. Man skal dog tænke sig rigtig godt om, inden man henviser til lige netop den paragraf. Det kan nemt gå helt galt.

Korrekt og officielt sprog
Hvilke ordbøger skal man bruge, når man læser korrektur? Hvornår er et ord eller en staveform officiel? Hvordan afgør man, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert? En professionel korrekturlæsers tre vigtigste opslagsværker er Retskrivningsordbogen, Den Danske Ordbog og Håndbog i Nudansk (Politikens Forlag).

Retskrivningsordbogen
Den aktuelle Retskrivningsordbog (4. udgave, udgivet i november 2012) indeholder ca. 64.000 opslagsord og de officielle retskrivningsregler. Alle opslagsord og retskrivningsparagraffer i Retskrivningsordbogen er udtryk for officiel dansk retskrivning. Ordbogen beskriver de enkelte ords ordklasse og bøjningsformer samt i beskedent omfang betydning og eksempler på sammensætninger, som ordet indgår i.

Retskrivningsordbogens største problem er, at den kan være et udtryk for lettere konservativ sprogbrug, idet de enkelte udgaver sjældent revideres (udgivelsesfrekvensen er relativt lav: 1955, 1986, 1996, 2001, 2012). I modsætning til Den Danske Ordbog revideres onlineudgaven af Retskrivningsordbogen ikke løbende, men er identisk med den trykte udgave. Der er dog meget, der tyder på, at Sprognævnet overvejer at ændre denne konservative tilgang og i fremtiden vil opdatere Retskrivningsordbogen langt hyppigere. Du kan læse mere om denne ikke helt problemfrie proces i artiklen “Retskrivningsordbogen i fremtiden – analog eller digital?” i Nyt fra Sprognævnet (2013/1, s. 36-39).

Læs mere om Retskrivningsordbogen 2012 på Dansk Sprognævns website og i Nyt fra Sprognævnet, 2013/1, som er et udvidet temanummer om den nye ordbog.

Retskrivningsordbogen er tilgængelig online – kvit og frit.

Den Danske Ordbog
En grundig ordbog, der gengiver sproget, sådan som det tales og skrives af sprogbrugere. Den Danske Ordbog udkom i seks bind i 2003-2005, og allerede i 2005 begyndte man at udvikle en digital udgave til nettet, som var helt klar i 2009. Ordbogen er naturligvis afstemt med Retskrivningsordbogen, og derfor er indholdet i princippet også udtryk for officiel sprogbrug. De enkelte opslag i Den Danske Ordbog er meget mere omfattende end i Retskrivningsordbogen og er til stor hjælp, når man skal finde ud af, hvordan et ord eller udtryk bliver brugt. Ordbogen beskriver de enkelte ords ordklasse, bøjningsformer, udtale, etymologi, betydning og orddannelser, som ordet indgår i.

På trods af ordbogens officielle karakter tager Den Danske Ordbog også hensyn til uofficiel sprogbrug. I tilfælde af at en uofficiel staveform eller et uofficielt udtryk er meget udbredt blandt sprogbrugere, bliver denne tendens fremhævet i de relevante opslag. Det understreges dog, at der er tale om et uofficielt udtryk (“uofficiel, men meget almindelig form”), og i nogle tilfælde understreges det, at mange betragter et udtryk som ukorrekt sprogbrug (“denne brug regnes af nogle for ukorrekt”).

Den Danske Ordbog refererer desuden til KorpusDK i forbindelse med de enkelte opslag for at illustrere, hvordan de pågældende udtryk bruges i skriftsproget. Disse eksempler er uredigerede og er bestemt ikke udtryk for officiel sprogbrug. Læs mere om KorpusDK her.

Selv om Den Danske Ordbog harmonerer med Retskrivningsordbogen, støder man indimellem på uoverensstemmelser mellem de to værker. Ifølge Den Danske Ordbog har substantivet ‘tablet’ kun én betydning (en pille), mens Retskrivningsordbogen opererer med to betydninger (en pille og en rudimentær computer). I Den Danske Ordbog finder man derimod opslagene ‘tavlecomputer’ og ‘tavle-pc’, som ikke er medtaget i Retskrivningsordbogen. I dette tilfælde er Retskrivningsordbogen altså mere progressiv end Den Danske Ordbog.

Ordbogen er tilgængelig online og endda også som app. Det hele er gratis.

Håndbog i Nudansk (Politikens Forlag)
En udvidet og særdeles grundig gennemgang af de officielle retskrivningsregler udarbejdet af de to tunge drenge Henrik Galberg Jacobsen og Peter Stray Jørgensen. Håndbogen er et af de få eksempler på fortolkning og uddybning af de officielle retskrivningsregler, som rent faktisk er til at stole på. Håndbogen består af en lang række artikler i alfabetisk rækkefølge, som tager hånd om stort set alle de problemer, man støder på, hvis man er interesseret i at tale og skrive dansk korrekt. Dansk Sprognævn refererer flittigt til håndbogen, når man spørger dem til råds, f.eks. via deres spørgetelefon.

Håndbogens kommaartikel, som bl.a. indeholder et grundigt kommaleksikon, er det eneste ordentlige bud på en anvendelig gennemgang af de officielle kommaregler. § 45-51 i Retskrivningsordbogen er naturligvis det officielle regelsæt, som man altid bør forholde sig og referere til, men artiklen om komma i Håndbog i Nudansk er et forbandet godt supplement.

6. udgave af Håndbog i Nudansk er netop udkommet (august 2013), og denne udgave harmonerer naturligvis med de aktuelle retskrivningsregler.

Håndbogen er desværre ikke tilgængelig online.

Links

Retskrivningsordbogen

Den Danske Ordbog

Håndbog i Nudansk (Politikens Forlag)

Dansk Sprognævn refererer flittigt til alle tre ovenstående opslagsværker, når de argumenterer for, hvad der er korrekt. På deres website kan man finde en liste over de håndbøger, de anbefaler.

Problemet
Det er en meget udbredt tendens at bruge bindestreger i sammensætninger, hvor bindestreger ikke hører hjemme. Det kan f.eks. være i sammensætninger som straffesparks-konkurrence, nærdøds-oplevelse, medicinal-lovgivning, eks-kone, el-bil, tre-årig, tog-ulykke, ikke-eksisterende, nej-parti, nej-sigende, nær-katastrofal, protest-linje, buh-råb, øv-dag etc. I disse sammensætninger er bindestregen overhovedet ikke nødvendig. Retskrivningsordbogen, § 57.8, tillader ganske rigtigt, at man bruger bindestreg i usædvanlige sammensætninger, men hvornår er en sammensætning usædvanlig? I paragraffen beskrives fænomenet på denne måde: “Sammensætninger med usædvanlige eller svært læselige ord- og bogstavsammenstød kan for tydelighedens skyld skrives med bindestreg […].” Denne beskrivelse suppleres med en række eksempler på denne type sammensætninger, hvor det er okay at bruge bindestreg:

lønningsbogholderi-oplysninger, termoluminescens-dosimeter, lokal-lister, bratsch-streng, stress-symptomer, gløgg-gilde, ikke-sammenlignelig, nå-siger, sen-navn, iPhone-applikation, serve-es, Magritte-udstilling, Almindingen-vandring; et-tegn/og-tegn […].

Listen i § 57.8 er vejledende, men er samtidig den vigtigste rettesnor, når der skal skabes klarhed over, hvornår disse bindestreger med rette kan bruges. Man skal generelt være tilbageholdende, når det gælder disse bindestreger, og denne tilbageholdenhed kan belyses nærmere ved at bruge en af sammensætningerne fra listen som eksempel. Man bør tænke sig grundigt om, inden man kaster sig ud i et misbrug af bindestreger.

Et ikke-eksempel
Lad os se nærmere på sammensætningen ikke-sammenlignelig fra listen ovenfor og sammenligne denne anbefaling fra Retskrivningsordbogen med tilsvarende opslagsord heri. Listen herunder rummer samtlige sammensætninger i Retskrivningsordbogen, som indledes med ikke- og ikke indeholder en bindestreg. Det skal understreges, at der ikke findes nogen tilsvarende opslag, hvori der bruges bindestreg. Her er listen:

ikkeangrebspagt, ikkeeksisterende, ikkekommerciel, ikkeryger, ikkespredningsaftale, ikkeværen.

Man kan naturligvis udarbejde en lignende liste over tilsvarende sammensætninger i Den Danske Ordbog. I forbindelse med alle disse opslag understreges det, at det er ukorrekt at indsætte en hjælpende bindestreg i sammensætningen, og igen skal man bide mærke i, at der i Den Danske Ordbog ikke findes nogen tilsvarende opslag, hvor der bruges bindestreg. Antallet af opslagsord i denne ordbog er langt større end i Retskrivningsordbogen, og derfor er listen naturligvis mere omfattende:

ikkeakademisk, ikkeangrebspagt, ikkebevidst, ikkedansk, ikkeeksisterende, ikkeeuropæisk, ikkefagfolk, ikkehistorisk, ikkehvid, ikkeindblanding, ikkeindblandingspolitik, ikkeintervention, ikkekommerciel, ikkekristen, ikkelineær, ikkemedlem, ikkemetal, ikkepolitisk, ikkeprofessionel, ikkerygende, ikkeryger, ikkerygerafdeling, ikkerygerkupé/ikkerygerkupe, ikkesocialistisk, ikkespredningsaftale, ikkesproglig, ikketroende, ikketruende, ikkevold, ikkevoldelig, ikkevoldspolitik, ikkeværen.

Hvad gør man?
På baggrund af disse lister over opslag i de to væsentligste officielle danske ordbøger har jeg svært ved at gennemskue, hvorfor man i Retskrivningsordbogen, § 57.8, har anvendt eksemplet ikke-sammenlignelig. Hvad er der galt med formen ikkesammenlignelig? Måske er eksemplet brugt for at illustrere, at man i princippet altid kan indsætte en bindestreg i sådanne sammensætninger. Det er altså ikke “ulovligt” at gøre det, da man i nogle situationer henvender sig til læsere, som evt. har behov for en hjælpende hånd. Men glem ikke alle opslagene i Retskrivningsordbogen og Den Danske Ordbog. Man bør tænke sig grundigt om, inden man indsætter disse bindestreger, for i de fleste tilfælde undervurderer man – og taler ned til – læseren.

Links
Læs mere om retskrivningsreglerne i forbindelse med bindestreg i Retskrivningsordbogen, § 57.

Retskrivningsordbogen

Den Danske Ordbog

Problemet
Mange sprogbrugere anvender automatisk stort begyndelsesbogstav efter kolon. I visse tilfælde er det okay at følge denne indskydelse, men ofte resulterer denne fremgangsmåde i retskrivningsfejl. Der skal kun anvendes stort begyndelsesbogstav efter kolon, når det, der følger efter kolonet, er en helsætning eller indeholder en helsætning. Når det, der følger efter kolonet, er “mindre” end en helsætning, skal der ikke skrives med stort.

Hvad er mindre end en helsætning? En eller flere ledsætninger er mindre end en helsætning, og en sætningsdel, f.eks. en opremsning eller blot et enkelt ord, hører også til i denne kategori. I disse tilfælde skal der altså ikke skrives med stort. Det skal understreges, at proprier og verber i imperativ (et verbum i imperativ = en helsætning) naturligvis ophæver denne regel, selv om der i sådanne tilfælde stadigvæk kan være tale om et enkelt ord i den del af helheden, som følger efter kolonet.

Eksempler

Burgermenuen bestod af de tre klassiske ingredienser: burger, pomfritter og cola.

Burgermenuen var klassisk: Den bestod af en burger, pomfritter og cola.

Situationen er kritisk, og der er kun én ting at gøre: Jeg skal have en burger.

Situationen er kritisk, og der er kun én ting at gøre: burger!

Situationen er kritisk, og der er kun én ting at gøre: McDonald’s!

Burgertilberedning omfatter mange elementer: burgerbollebagning, klargøring af de grøntsager, som man ønsker at bruge, tilberedning af bøffer osv.

Burgertilberedning omfatter mange elementer: Vi skal bage burgerboller, rense og snitte grøntsager, stege bøffer osv.

Det er mit indtryk, at man i S-toppen egentlig er ganske fornøjede ved den seneste udvikling: at man ved selv at “sætte” sig på midten i den økonomiske politik presser Venstre et skridt længere ud til højre.

Kolon midt i helheder
Indimellem støder man på koloner, som er placeret midt i helheder, og denne tendens er uheldig. Kolonet rummer et afsluttende element, som man bør respektere, så man undgår komplekse tegnsætningssammenstød, som kan være meningsforstyrrende. Helheden herunder er et eksempel på en uhensigtsmæssig brug af kolon:

Jeg gik ind på Isted Grill og bestilte en klassisk burgermenu: burger, fritter og cola, og tog det hele med mig hjem.

I dette tilfælde er det langt mere hensigtsmæssigt at udelade kolonet og bruge andre tegn, f.eks. komma eller tankestreg:

Jeg gik ind på Isted Grill og bestilte en klassisk burgermenu, burger, fritter og cola, og tog det hele med mig hjem.

Jeg gik ind på Isted Grill og bestilte en klassisk burgermenu – burger, fritter og cola – og tog det hele med mig hjem.

Link
Læs mere om retskrivningsreglerne i forbindelse med kolon i Retskrivningsordbogen, § 52.

Kommakorrektion
Dette indblik i en sprogkonsulents hverdag drejer sig om en kommadiskussion i en e-mailkorrespondance. I en tekstrevision har jeg peget på et problematisk komma i en tekst, men en repræsentant for den organisation, der står bag teksten, forsvarer kommaets placering. Der bruges startkomma i teksten.

Det problematiske komma optræder i denne helhed: “Skal du bruge fagudtrykket, men forklare det første gang, du bruger det?” Jeg påpeger, at det sidste komma skal flyttes to pladser til venstre: “Skal du bruge fagudtrykket, men forklare det, første gang du bruger det?”

Min oprindelige kommakorrektion afvises på denne måde: “Hvad angår kommateringen på side 8, var og er der valgfrihed i Retskrivningsordbogen, jf. § 55 (2) i 3. udgave.”

Argument
Mit efterfølgende argument tager sig således ud (visse informationer er udeladt vha. kantede parenteser for at sikre modpartens anonymitet):

“Din bemærkning vedr. kommaet på side 8 […] er lidt ulden. Du refererer til § 55.2 i 3. udgave af Retskrivningsordbogen (2001). I juni 2004 blev § 45-57 (kommareglerne) i 3. udgave af Retskrivningsordbogen erstattet af seks nye paragraffer – i første omgang i en selvstændig publikation. Disse nye kommaregler blev indarbejdet i retskrivningsreglerne i 4. oplag af Retskrivningsordbogen (stadigvæk 3. udgave, men udgivet i 2005) som § 45-51. Hvis jeres [tekst] er skrevet før juni 2004, er det okay at referere til § 55.2, men så gammel er teksten vel ikke?

Den helhed, som det pågældende komma indgår i, tager sig således ud: ‘Skal du bruge fagudtrykket, men forklare det første gang, du bruger det?’ I dette tilfælde skal vi forholde os til § 50.3-4. (Her refererer jeg til den aktuelle Retskrivningsordbog fra 2012, men kommareglerne er stort set identiske med dem fra 2004. I den selvstændige publikation fra 2004 er der tale om § 5.3-4 – se evt. linket ovenfor). Det aktuelle tilfælde ligner et eksempel, der passer til § 50.4, men det er § 50.3, vi skal forholde os til. Der er ikke tale om en udeladt tidskonjunktion som da, når, mens eller hvor (ingen af disse konjunktioner kan indsættes efter ‘første gang’). Der er tale om et adverbial som i § 50.3, og helheden har to forskellige betydninger, alt efter hvor kommaet placeres. Der er forskel på udtrykkene ‘forklare det første gang, du bruger det’ og ‘forklare det, første gang du bruger det’. I [teksten] mener I ikke, at noget skal forklares for første gang, men at noget skal forklares på det tidspunkt, hvor det optræder for første gang i teksten. Hvis I holder jer til den nuværende kommatering, indikerer I, at forklaringen, der tales om i eksemplet, dukker op flere gange i løbet af teksten. Det hele er lidt kryptisk, men prøv at tænke lidt over det.”

Links
De aktuelle kommaregler (Retskrivningsordbogen 2012) er naturligvis frit tilgængelige via Dansk Sprognævns website. Den relevante paragraf, § 50, kan også nærstuderes der.

8. klasse eller 8.-klasse?
Der er stor forskel på de to udtryk 8. klasse og 8.-klasse. I det første eksempel taler man om et skoleklassetrin og i det andet eksempel om en enkelt skoleklasse. Hvis man bruger disse udtryk forkert, kan man meget hurtigt komme galt af sted. Man risikerer ganske enkelt at skrive noget vrøvl. Forskellen kan illustreres vha. disse sætninger:

Hun går i 8. klasse.

Hun går i en god 8.-klasse.

Man bruger dette undervisningsmateriale i 8. klasse.

Læreren bruger dette undervisningsmateriale i sin 8.-klasse.

Skolens 8.-klasser er på udflugt.

Hele 8. klasse er på udflugt.

Hele 8.-klassen er på udflugt.

Hun var på besøg i sin søns 8.-klasse.

Hun besøgte sin søn i 8. klasse.

For en god ordens skyld må jeg også hellere minde om, hvordan sammensætninger i denne sammenhæng tager sig ud: 8.-klasseelev/ottendeklasseelev, 8.-klasselærer/ottendeklasselærer, 8.-klasseniveau/ottendeklasseniveau. Ønsker man at styre uden om disse sammensætninger, kan man naturligvis også formulere sig på denne måde: elev i 8. klasse, lærer i 8. klasse og niveauet i 8. klasse.

8.A eller 8. A?
Et andet og lignende problem er staveformen i forbindelse med skoleklassenavne: Skriver man 8.A eller 8. A? Man skal rent faktisk skrive 8. A og altså huske mellemrummet mellem punktummet og det efterfølgende bogstav. Hvis man ikke bruger dette mellemrum, er der i princippet ikke længere tale om et ordinaltal, men et kardinaltal, og så står der otte A og ikke ottende A. Formen uden mellemrum bruger man, når man taler om punkter el.lign.: punkt 5.b, § 31.c etc. Når det drejer sig om gymnasieklassetrin, skriver man 3. g (3. klassetrin i gymnasiet) og 3. g’er (elev i 3. g).

Mange vil i øvrigt studse over det store a i klassenavnet 8. A. De fleste sprogbrugere er vant til at bruge et lille a i denne type navne, men da der er tale om en rækkefølge, bør man bruge et stort a (jf. Retskrivningsordbogen, § 14.5.d).

I princippet kan man skrive navnet på en skoleklasse, præcis som man har lyst til, men alle er vel enige om, at man udtaler klassenavnet i eksemplet ovenfor på denne måde: ottende A. Og når det er tilfældet, kan man lige så godt holde sig til de officielle retskrivningsregler.