Komma

NB! Pr. 9.11.2012 er retskrivningsreglerne blevet ændret (Retskrivningsordbogen 2012). Kommareglerne er ikke blevet ændret, men let revideret. De officielle kommaregler er tilgængelige via Dansk Sprognævns website: Retskrivningsordbogen 2012, § 45-51. Det nedenstående blogindlæg harmonerer med 2012-reglerne, men refererer dog til kommareglerne fra 2004. Linket ovenfor henviser til de aktuelle officielle kommaregler (Retskrivningsordbogen 2012), og det er naturligvis disse regler, der gælder. Linkene nederst i indlægget er ligeledes tilpasset 2012-reglerne.

(Obs.: Nederst i dette indlæg er der en række nyttige links, der viser vej til de officielle danske kommaregler).

Sproglig indsigt
Kommatering vidner om graden af sproglig og grammatisk indsigt. Har man svært ved at sætte komma korrekt, har man sandsynligvis også svært ved at identificere fundamentale sproglige bestanddele som f.eks. ordklasser og sætningsled. Man kan ikke bare affeje mangelfuld kommatering som dovenskab eller personlig utilfredshed med aktuelle retskrivningsregler. Mangelfuld kommatering stikker dybere og vidner om langt mere fundamentale sproglige problemer. De fleste dygtige sprogbrugere overvurderer deres sproglige evner og indsigt – især i forbindelse med kommatering.

Hvilket komma skal man bruge?
Dansk Sprognævn anbefaler, at man ikke anvender startkomma, men det er dog stadigvæk i orden at gøre brug af startkomma. Størstedelen af de danske sprogbrugere ser bort fra Dansk Sprognævns anbefaling og anvender startkomma. Uanset hvad man gør, skal det dog understreges, at man bør gribe kommateringen an på konsekvent vis: Enten anvender man startkomma, eller også anvender man ikke startkomma. Det er voldsomt forvirrende at blive præsenteret for begge kommatilgange side om side i den samme tekst.

Det nytter ikke noget at understrege, at man bruger pausekomma, grammatisk komma eller nyt komma, hvis man samtidig ønsker at rette sig efter de officielle kommaregler. Alle disse betegnelser er forældede. Man kan til dels komme af sted med at anvende betegnelsen traditionelt komma, men man udtrykker sig langt mere præcist, hvis man i stedet for anvender betegnelsen startkomma.

Startkommaets svaghed
De danske kommaregler er komplicerede. Gennemgangen af reglerne i Retskrivningsordbogen fylder godt og vel 30 sider. (De aktuelle kommaregler er medtaget i 4. oplag af Retskrivningsordbogen (3. udgave, 2001) fra 2005, og i tidligere oplag er kommareglerne ikke identiske med de aktuelle. De aktuelle regler kan downloades via Dansk Sprognævns website). En supplerende gennemgang af reglerne i Håndbog i Nudansk (JP/Politikens Forlagshus A/S) breder sig over et tilsvarende antal tætskrevne sider. Hvis Sprognævnets valgfrie anbefaling blev ændret til en konsekvent befaling, og startkommaet dermed blev lagt i graven, ville regelsættet være langt mindre kompliceret. Startkommaet er vanskeligt at anvende, men alligevel foretrækker stort set alle danske sprogbrugere denne mulighed. Jeg anvender startkomma, da en omfavnelse af Sprognævnets anbefaling fra min side ville være et professionelt selvmord. Det er stort set udelukkende sprogfolk med tilknytning til Dansk Sprognævn, der følger anbefalingen. Der er ingen tvivl om, at de har fat i den lange ende, men så længe der blot er tale om en anbefaling vedrørende startkomma, vil vi ikke komme startkommaet til livs.

Startkommaet er som sagt en uhyre vanskelig størrelse, og der er næsten ingen, der er i stand til at sætte dette komma fuldstændig korrekt. De fleste startkommatilhængere overvurderer i høj grad deres egne evner. At anvende startkomma er som at bevæge sig gennem et minefelt, og stort set ingen slipper helskindet igennem. Dansk Sprognævn har løst problemet og anbefaler alle danske sprogbrugere at holde sig langt væk fra dette minefelt, men det er meget få, der retter sig efter deres anbefaling. Det hele handler i bund og grund om danske sprogbrugeres modvilje mod at dykke en anelse længere ned i grammatikken, end vi er vant til i forbindelse med kommatering. Mange forfærdes over, at det er nødvendigt at lære at skelne helsætninger og ledsætninger fra hinanden, hvis man ønsker at droppe startkommaet. (Men denne grammatiske færdighed er altså også nødvendig, hvis man ønsker at sætte startkommaet korrekt). Denne modvilje er så omfattende, at stort set alle danskere foretrækker den skæbnesvangre tur gennem minefeltet frem for at tilegne sig en lille smule viden om syntaks.

Kommaets historie
De officielle danske kommareglers historie beskrives udførligt i Håndbog i Nudansk. Det danske kommas historie er begivenhedsrig, og det er en fordel at kende til denne historiske baggrund, hvis man ønsker at beherske de aktuelle kommaregler til fingerspidserne. Artiklen “De danskes kommaer” i Håndbog i Nudansk citeres herunder i sin helhed. (Artiklens titel er en anelse spøjs i sproglig henseende, men den figurerer også i indholdsfortegnelsen i begyndelsen af håndbogens kommakapitel, så jeg bevarer den). I denne artikel anvendes der naturligvis ikke startkomma.

DE DANSKES KOMMAER
[Artikel i Håndbog i Nudansk (JP/Politikens Forlagshus A/S)]

Først – to systemer, fuld valgfrihed
De første officielle kommaregler kom i 1918. Der var fra starten af valgfrihed mellem to systemer, grammatisk komma (“kryds og bolle-komma”) og pausekomma. Det grammatiske komma var det mest udbredte. Det var det der blev givet detaljerede regler for i de officielle retskrivningsordbøger, og det var det som næsten alle skoler underviste i. Pausekommaet blev især brugt af forfattere og sprogfolk.

Valgfriheden mellem grammatisk komma og pausekomma blev bevaret i Dansk Sprognævns retskrivningsordbøger fra 1955 og 1986. Men det var først i 1986-ordbogen at der kom en detaljeret og systematisk vejledning for de sprogbrugere der ønskede at sætte pausekomma.

Så – ét system?
I årene omkring 1990 arbejdede sprogfolkene i Dansk Sprognævn på at få indført et enhedskomma til afløsning af de to ligestillede kommasystemer. Man syntes ikke at nogen af de to hidtidige systemer var rigtig tilfredsstillende: Det grammatiske komma var for svært og resulterede i for mange intetsigende “letvægtskommaer”, og pausekommaet var for løst og ugrammatisk til at det duede som egentligt kommasystem.

Det nye system fik navnet enhedskomma. Det adskilte sig fra det gamle grammatiske komma ved at der normalt ikke skulle sættes komma foran ledsætninger (startkommaer), men kun efter ledsætninger (slutkommaer). Og det adskilte sig fra det gamle pausekomma ved at der nu var faste grammatiske regler for hvor kommaerne skulle sættes. Enhedskommaet fik imidlertid aldrig officiel status som det enerådende danske kommasystem.

Og så – to systemer, det ene anbefales
I 1996 udsendte Dansk Sprognævn 2. udgave af Retskrivningsordbogen. Planerne om et enhedskomma til afløsning af de to gamle systemer var nu opgivet af politiske grunde, og ordbogen indeholdt endnu en gang to sæt kommaregler, dels det gamle grammatiske komma, dels det nye enhedskomma, hvorimod det gamle pausekomma var gledet ud. Samtidig havde kommasystemerne skiftet navn: Det gamle grammatiske system, der ikke var spor mere grammatisk end det nye enhedskomma, skiftede navn til traditionelt komma. Og det nye enhedskomma, der jo netop ikke var blevet det tilsigtede enhedssystem, skiftede navn til nyt komma. Og som noget helt nyt i det officielle danske kommas historie var de to systemer ikke længere totalt ligestillede, men Retskrivningsordbogen og Sprognævnet anbefalede nu at man brugte nyt komma frem for traditionelt komma.

Og nu – ét system med valgfrihed, anbefaling og konsekvenskrav
Det officielt anbefalede nyt komma fik i årene efter 1996 en tilslutning der langt overgik det gamle pausekomma. En del dansklærere og lærebøger i dansk for folkeskolen fulgte anbefalingen og gik over til det nye komma, og også nogle fagblade, organisationer, kommuner og et enkelt ministerium fulgte med. Der var imidlertid fortsat modvilje mod det nye komma i fx dagspressen og den offentlige administration, og i foråret 2003 var den politiske modstand i specielt regeringspartiet Venstre mod det nye komma så stor at Dansk Sprognævn udarbejdede et forslag til et kommakompromis som blev forelagt og godkendt af kulturministeren og undervisningsministeren. Kompromiset indebar en “fusionering” af traditionelt og nyt komma i ét kommasystem. Basis i dette system var det traditionelle grammatiske komma, men med mulighed for valgfrit at sætte eller udelade det såkaldte startkomma, dvs. kommaet foran ledsætninger. Retskrivningsautoriteterne havde dog også i dette tilfælde valgt side og anbefalede sprogbrugerne at benytte sig af valgfriheden til at droppe startkommaet.

De nye officielle kommaregler trådte i kraft i juni 2004. De er offentliggjort i hæftet Dansk Sprognævn: Kommaregler, 2004, og er indarbejdet i Retskrivningsreglerne i 4. oplag af Dansk Sprognævns Retskrivningsordbog (2005), som § 45-51. Det indskærpes i de nye regler at man skal være konsekvent i sit fra- eller tilvalg af startkommaet inden for den samme tekst.

(Jacobsen, Henrik Galberg; Jørgensen, Peter Stray: Håndbog i Nudansk. 5. udg. København, JP/Politikens Forlagshus A/S, 2005. 696 s.: s. 297).

Nyttige kommalinks

De officielle kommaregler i Retskrivningsordbogen 2012 (dsn.dk): § 45-51. Komma.

Kort gennemgang af kommareglerne (sproget.dk): Komma.

Detaljeret gennemgang af kommareglerne (sproget.dk): Typiske kommaproblemer.