Punktum efter punktopstilling

Problemet
En punktopstilling er ikke bare en punktopstilling. Punktopstillinger i en tekst er ligesom alle andre skriftsproglige greb naturligvis indhyllet i retskrivningsregler, som har til formål at ensarte opstillingernes udformning og modvirke ulogisk skriftsproglig kommunikation. Mange sprogbrugere brænder meget krudt af på overvejelser over punktmarkører, brugen af store og små begyndelsesbogstaver, parallelitet mellem de enkelte punkter, tegnsætning før opstillingen (kolon eller ej?) og tegnsætning i forbindelse med de enkelte punkter i opstillingen. Disse overvejelser er vigtige og bør håndteres i overensstemmelse med de gældende retskrivningsregler, som naturligvis tager hånd om alle disse emner. Tegnsætningen efter selve punktopstillingen er der derimod ikke mange, der tænker over, men også i denne sammenhæng er der regler, man bør forholde sig til.

Hvad skal du gøre?
Dette emne er lidt mere hemmeligt, og i Retskrivningsordbogen bliver det slet ikke omtalt direkte. Man kan dog ræsonnere sig frem til den korrekte fremgangsmåde ved at se nærmere på, hvordan punkopstillinger udformes i afsnittet ‘Retskrivningsregler’ i Retskrivningsordbogen. I dette afsnit, som indeholder alle retskrivningsparagrafferne, afsluttes stort set alle punktopstillinger med punktum. Når det ikke sker, tyder det på, at der er tale om en fejl fra Dansk Sprognævns side (se f.eks. den sidste punktopstilling i § 19.1.a – her bruges der ikke et afsluttende punktum, på trods af at det modsatte er tilfældet i alle andre punktopstillinger i samme paragraf).

I artiklen ‘Punktopstillinger’ i Håndbog i Nudansk kan man læse, hvordan tegnsætning efter en punktopstilling skal gribes an:

“Det er som regel rimeligt at sætte et slutpunktum efter det sidste punkt i en punktopstilling, sådan som det er gjort i de fleste af eksemplerne hidtil. Der sættes dog normalt ikke slutpunktum i indholdsfortegnelser, tabeller, regnskaber og lign. (se eks. 1-3)” (s. 493, se detaljerede oplysninger om udgivelsen nedenfor).

Det skal understreges, at der ikke er tale om en officiel retskrivningsregel, men om en anbefaling i Håndbog i Nudansk. Retskrivningsreglerne beskriver ikke denne fremgangsmåde i forbindelse med punktopstillinger, men i teksten, som formidler retskrivningsreglerne, retter man sig efter den pågældende anbefaling i Håndbog i Nudansk.

Eksempler fra Retskrivningsordbogen

Eks. 1
(§ 10.2.b)

Alle andre konsonanter skrives enkelt:

festivalen, stencilen, dumrianer, leksikoner, marmoret.

(NB! Nogle vil måske indvende, at dette ikke er en punktopstilling, og det har de sådan set ret i. Men eksemplet er medtaget for at illustrere, at en opremsning som den herover minder meget om en punktopstilling, idet en afsluttende opremsning isoleres fra helheden og skiller sig ud fra den omgivende tekst. Der er ikke mange sprogbrugere, der vil udelade et afsluttende punktum i dette tilfælde, men hvorfor er der så så mange, der udelader punktum efter punktopstillinger?).

Eks. 2
(§ 12.9.b)

Navne på love mv. der opfattes som litterære eller kulturelle dokumenter, skrives efter samme regler som navne på bøger, kunstværker mv.:

Jyske lov el. Jyske Lov
Chr. V’s danske lov el. Chr. V’s Danske Lov
Magna charta el. Magna Charta.

Eks. 3
(§ 21.2)

Ord der ender på -s, -z eller -x, har genitiv på ‘ (apostrof, jf. § 6):

dette hus’ indretning
Sofus’ fødselsdag
Randers’ erhvervsliv
cornflakes’ sukkerindhold
den moderne jazz’ udvikling
Marx’ skrifter
Jacques’ lillesøster
Calais’ beliggenhed
en bordeaux’ smag.

Eksempler fra Håndbog i Nudansk

Eks. 1
(s. 490)

I øjeblikket findes følgende programpakker:

Debitorbogholderi
Kreditorbogholderi
Budgetopfølgning
Lagerstyring
Budgetsimulering.

Programpakkerne kan købes både samlet og enkeltvis.

Eks. 2
(s. 491)

Man kan få opholdstilladelse hvis man

1) er fyldt 25 år
2) har dansk indfødsret
3) har bopæl her i landet
4) ikke er under konkurs.

Eks. 3
(s. 491)

MENUFORSLAG
1) Kold ovnbagt laks
2) Pebermarineret kalkunbryst
3) Fransk brie med ristede sesamfrø
4) Hasselnødderand, groft blendet, overtrukket med chokolade
5) Kaffe.

Eks. 4
(s. 492)

Lederen har til opgave:

– at udnytte og udvikle egne resurser
– at deltage i beslutningsprocesser, herunder udformningen af målsætninger
– at bistå i arbejdet med at effektivisere virksomheden
– at tilpasse organisationen til de aktuelle og fremtidige opgaver.

Eks. 5
(s. 493)

Gode råd ved skærmarbejde:

– Belysningsstyrken ved almindeligt kontorarbejde bør være omkring 500 lux.
– Placering af dagslys fra siden bør foretrækkes.
– Arbejdspladsen bør placeres så der ikke kommer reflekser i skærmen.
– Hvide eller meget lyse vægge bør undgås.

Litteratur og link
Artiklen ‘Punktopstillinger’ i Håndbog i Nudansk (s. 488-495) er uhyre vigtig og nyttig læsning i forbindelse med alle tænkelige overvejelser vedr. udformning af punktopstillinger.

(Henrik Galberg Jacobsen og Peter Stray Jørgensen: Håndbog i Nudansk. 6. udg. København, Politikens Forlag, 2013. 696 s.).

Afsnittet ‘Retskrivningsregler’ i Retskrivningsordbogen beskriver ikke eksplicit reglerne vedr. afsluttende punktum i punktopstillinger, men ved at notere sig, hvordan punktopstillingerne her udformes, kan man udlede, hvordan man bør gøre.